fredag den 2. januar 2009

Sidste frist for genopdyrkning af brak


Den 15. januar 2008 udgik den obligatoriske braklægning. Derefter har der været 1 års frist til genopdyrkning af de braklagte arealer. Hvis der indenfor dette år ikke er foretaget jordbehandling af brakarealet, er der mulighed for at arealet kan overgå til beskyttet naturområde (naturbeskyttelseslovens §3). Landscentret i Skejby skriver i en meddelelse: Det er derfor nødvendigt at tage stilling til den fremtidige status af brakarealer. Skal arealerne opdyrkes nu eller senere eller skal de overgå til beskyttet natur? Den hidtidige driftshistorie er afgørende for om arealet er omfattet af den særlige 1 års regel. 1 års reglen forudsætter at arealer, der har været braklagt i 2007, bliver opdyrket eller anmeldt til 15 års genopdyrkningsret inden 15. januar 2009, hvis arealets tilstand er således, at det vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og denne beskyttelse ikke ønskes på arealet.

Hvis man ønsker at genopdyrke brak arealet i 2009, skal der derfor foretages en jordbehandling inden 15. januar 2009. Hvis man derimod ønsker at bevare arealet braklagt også genopdyrke det på et senere tidspunkt, skal man anmelde arealet kommunen. Derved kan genopdyrkningsretten på brakarealet bevares i 15 år. Dette gøres på et særligt skema som fås hos kommunen eller direkte på http://www.pdir.dk/. Skemaet skal være hos kommunen inden d. 15. januar 2009.